Beretning fra et lægepar der har arbejdet i Sverige for VikTeam siden oktober 2007
I Säter ligger vel nok Sveriges smukkest beliggende vårdcentral.
Den ligger med udsigt til Ljustern sø og er en del af et større sundhedshus.
I samme bygning findes et rehabiliteringscenter, fysioterapeuter, akut psykiatrisk modtagning, tandlæger og ikke mindst Skønvik restaurant.
Vårdcentralen er nomineret til 7 læger og lige nu findes der en fuldtidsansat samt 2 på deltid.
På vårdcentralen arbejder desuden 20 sygeplersker som hjælper til og selv modtager patienter.
Tilknyttet vårdcentralen er en population på ca. 11000.
Arbejdet på vårdcentralen er fra 8-17 med 1 times frokostpause.
Der er afsat ca. 30 min til hver pt. og derudover er der afsat administationstid, samt kaffepauser.
Man ser alle slags patienter dog ikke så meget gynækologiske og børneundersøgelser.
Säter er en af Sveriges mest velbevarede træbyer og her bor ca. 5000.
Omgivelserne er utrolig smukke og inspirerer til udendørsliv. Om sommeren er her Dalarnes bedste golfbane som ligger nabo til vårdcentralen,
flere gode badestrande og masser af fiskeri. Om vinteren er der ikke langt til Romme alpin center som kan anbefales selv for øvede.
I Säter findes alle fornødenheder og byen samles ofte til kulturelle og traditionelle begivenheder.
Her findes biograf og Säterdalen som om sommeren er et mekka for børn med legepladser og levende dyr. Her er også sommeren igennem
levende musik 1-2 gange om ugen.
Den nærmeste storby er Borlänge og Falun.
I Borlänge findes et stort indkøbscenter og badeland.
Säter vårdcentral kan varmt anbefales og Säter by er perfekt for børnefamilier.